Lyngbygård |
|
|
Hovedbygningen er opført i 1873.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Lyngbygård |
||
-1403 | Lyngbygård er opstået af landsbyen Lyngby. Af dennes 12 gde har formentlig den ene i middelalderen været en hovedgård. Gården ligger i Eggeslevmagle Sogn, Slagelse Kommune. Væbneren Nicolaus Petri de Lyungby nævnes. Han skødede en gård i Høve til væbneren Peder Nielsen (Present) i Vollerup. | |
1403-1536 |
Efterhånden er næsten hele byen kommet til Antvorskov kloster. |
|
1536-1669 | Kronen overtog klostergodset efter reformationen. Under svenskekrigene blev landsbyen 1658 totalt afbrændt og forladt af beboerne, og jorderne lå herefter øde hen. | |
1669-1696 | Ejeren af Gerdrup Joachim Frederik Vind erhvervede 1669 den øde præstegårdsjord i Lyngbygårds Lillevang. Senere havde han, som det 1682 hed, med urette lagt ca. 53 tdr. hartkorn af Lyngbygårds jorder under Gerdrups hovedgårdstakst. | |
1696-1727 | Niecen Anne Elisabeth Holgersdatter Vind var gift med sognepræsten, magister Diderich Grubbe til Gerdrup. 1696 fik Grubbe af kronen skøde på hele Lillevangen og de to andre vange, Grønhøjsvangen og Søndervangen, i leje, indtil han 1701 også fik skøde på dern (61 tdr. hartkorn). Han døde 1702. Hans enke Anne Elisabeth Holgersdatter Vind (død 1727) tilkøbte 1720 af kronen 208 tdr. hartk. bøndergods, som lagdes under Lyngbygård. Gården, der herefter indtil 1831 havde ejere fælles med Gerdrup, dreves længe »i eening« med denne. | |
1727-1732 | Arving er sønnen Holger Grubbe (død 1728). Og derpå døtrene Diderikke E. Grubbe og Christine E. Grubbe. | |
1732-1736 | Den blev så købt af Christine Fuiren gift med krigsministeren Jens Harboe. Da hun døde 1735, brugte boet et år på at handle godserne. | |
1736-1750 | Købere var Oluf Bruun og Jørgen Williumsen. Sidstnævnte faldt fra 1739, hvorefter Oluf Bruun var eneejer. | |
1750-1755 | Næste ejer hed Simon Borthuus. | |
1755 | Han efterfulgtes af sønnen Otto Borthuus, som dog straks handlede. | |
1755-1760 | Køber for nogle få år var Casper Frederik von Bülow. | |
1760-1798 | Næste ejer var Morten Iversen Qvistgaard. | |
1798-1831 | Han efterfulgtes af sønnen Peter Christoffer Mortensen Qvistgaard, som faldt ved Køge 1807. Enken Henriette Elisabeth Schow drev gården videre. | |
1831-1877 | Med den næste ejer Carl Julius Petersen Rehling-Qvistgaard blev Lyngbygård atter skilt fra Gerdrup. Da han døde, blev en del af bøndergodset (33 fæstegårde) udskiltet og delt i tre godsgrupper (Eggeslevmagle, Erdrup og Frankerup gods), som arvedes af hans tre ældste døtre, men senere solgtes til fæsterne. | |
1877-1917 | Den yngste datter Tofa Alvilda Carlsdatter Rehling-Qvistgaard (død 1895) var gift med Peder FrederikFabricius (død 1917). Hun arvede selve hovedgården, som hendes mand herefter drev. | |
1917-1944 | Efter hans død drev sønnen Holger Fabricius gården videre. Han døde 1929. Holger Fabricius købte Gerdrup. Efter hans død overtoges begge gårdene af enken Kristine Feyring, | |
1944-1975 | Hun overdrog Lyngbygård til sønnen hofjægermester Peter Frederik Holgersen Fabricius 1944 og 1953 tillige Gerdrup. | |
1975-1987 | Sønnen Peter Petersen Fabricius drev godserne videre. | |
1987- | Dennes slægtning Peter Nicolaj Fabricius Melchior er næste ejer. Lyngbygård Gods er på 799 hektar med Gjerdrup. |